Hvis man kan lide konkurrenceorienterede multiplayerspil, har man ikke levet før man har deltaget i en eller anden form for organiseret turnering. Og det har du en fantastisk chance for at gøre denne weekend, når der atter er et åbent Challenge Division-event i Call of Duty: Black Ops 3.
Vil du være med, og se hvor gode du og dine venner er til Call of Duty på internationalt plan, så er det bare med at tilmelde jer.
Tilmeldingen lukker klokken 14.29 på lørdag, check-in fra klokken 14.30, og selve turneringen starter klokken 15. Der er plads til op til 512 hold, så alle burde have mulighed for at være med.
Nærmere detaljer om tilmelding, regler og turneringen generelt finder du hos ESL, der står for afviklingen. Turneringen spilles på PlayStation 4.
Der er penge på højkant til de otte bedste hold, og alle hold i top 64 scorer CWL Point. Disse er med til at bestemme seeding i fremtidige turneringer, såvel som mulighed for at kvalificere sig til verdensmesterskabet.
I skrivende stund er der en god håndfuld danske hold tilmeldt, herunder det fabelagtigt navngivne "Amager Losers".
Hvis du ikke selv deltager i turneringen, men gerne vil se med, bliver en del af kampene streamet her på Gamereactor.