Blizzard forholder sig lidt anderledes til historiefortælling i deres kommende skydespil Overwatch end de plejer. Siden hurtige, konkurrenceorienterede skydespil ikke er den ideelle genre for karakterdybde og troværdig dialog, så bliver karakterernes historie fortalt udenfor det egentlige spil.
Disse historier kommer i to formater: som animerede kortfilm og digitale tegneserier. Blizzard har afsløret lidt om deres planer for disse udgivelser, og den første af dem kommer i denne måned.
Den første animerede kortfilm kommer i marts, som åbenbart fokuserer på den hyperintelligente, talende abe Winston. Blizzard arbejder også på tegneserie i seks afsnit om karaktererne Rheinhardt, Roadhog og Junkrat. Det første kapitel udkommer i april, og indeholde desuden McCree. Du kan finde mere information på Overwatch Blog.
<bild></bild>