Pokémon GO-detaljer og billeder afsløret

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-03-25

Nogle detaljer og nogle skærmbilleder fra Nintendo's kommende mobilspil, Pokémon GO, er endelig udkommet. Nintendo og udvikleren Niantic har været meget stille omkring spillet siden afsløringen sidste år. Billederne viser en brugerflade der ligner Google Maps og Streetview, og du kan zoome ind og ud for at få et bedre overblik.

Derudover forklarer Niantic, at visse Pokémon kun kan fanges i et miljø der passer dem. Skal du fange vand-pokémon, så må du altså finde noget vand. Spillere kan samtidig bruge æg til at afsløre nye typer.

Pokémon GO udkommer senere på året.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage