En helt ny systemopdatering til PlayStation 4 begynder at rulle ud i dag, og denne nye opdatering, kaldet 3.50, indeholder en række spændende nye features.
Blandt dem er en udvidelse af PS4'erens Remote Play. Med denne nye opdatering, kan du nu spille dine PS4-spil gennem din PC eller Mac.
Remote Play kræver enten Windows 8.1, Windows 10 eller Mac OS X 10.10 eller 10.11, og man skal desuden bruge en DualShock 4-controller gennem USB. Kvaliteten afhænger af din forbindelse, men der understøttes op til 720p og 60fps.
Du kan se resten af de nye features på PlayStation Blog