PlayStation-brugere elsker Justin Bieber

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-04-18

Sæt dig ned, og forsøg så at gætte hvilken slags musik en PlayStation-ejer lytter til. Ja, masser af stereotype forestillinger flyver hurtigt igennem hovedet, men takket være en ny pressemeddelse ved vi nu præcis hvad de danske PlayStation-brugere lytter til derhjemme i stuerne. Det er sandhedens time. Er det Lordi? Er det Sex Pistols? Nej, det er langt, langt fra.

Siden marts 2015 har Spotify og PlayStation nemlig haft et igangværende samarbejde omkring appen PlayStation Music, hvor Spotify-brugere kan lytte til deres musik igennem deres PlayStation-konsol. Gamere verden over har streamet over fem milliarder sange, siden samarbejdet begyndte.

På verdensplan tager Drake kronen som den mest populære kunstner, mens MØ og Major Lazers Lean On er den mest streamede sang.

Anderledes er det dog i Danmark, hvor ingen ringere end Justin Bieber er favorit blandt danske PlayStation-brugere. Og Justin Bieber er ikke bare den mest populære kunstner samlet set, han står også bag tre ud af de fem mest populære sange.

Du kan se begge lister lige her:

Mest streamede artister i DK:
● Justin Bieber
● Lukas Graham
● Gilli
● The Weeknd
● Major Lazer

Mest streamede sange i DK:
● "Sorry" af Justin Bieber
● "Love Yourself" af Justin Bieber
● "I Took A Pill In Ibiza" af Mike Posner
● "Stitches" af Shawn Mendes
● "What Do You Mean" af Justin Bieber

Mest streamede gamingsoundtrack i DK:
● The Music of Grand Theft Auto V, Vol. 1: Original Music
● Pokemon X - Ten Years Of Pokemon
● The Witcher 3: Wild Hunt
● Minecraft - Volume Alpha
● The Last of Us

Mest streamede artister på verdensplan:
● Drake
● Eminem
● Justin Bieber
● The Weeknd
● Fetty Wap

Mest streamede sange på verdensplan:
● "Lean On (feat. MØ & DJ Snake)" af Major Lazer
● "See You Again (feat. Charlie Puth) - fra Furious 7 af Wiz Khalifa
● "Can't Feel My Face" af The Weeknd
● "Hotline Bling" af Drake
● "Trap Queen" af Fetty Wap

Mest streamede gamingsoundtrack på verdensplan:
● The Music of Grand Theft Auto V, Vol. 1: Original Music
● The Last of Us
● Rocket League (Official Game Soundtrack)
● The Witcher 3: Wild Hunt
● Minecraft - Volume Alpha

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage