Titanfall 2 er knapt nok blevet fremvist, før GAME har skrevet en udgivelsesdato på deres hjemmeside. Ifølge butikskæden kommer vi allerede til at se mere til titaner i løbet af 2016.
Titanfall 2 blev offentliggjort for under en uge siden, og vi har endnu ikke fået en officiel udgivelsesdato fra EA. Direktøren for Respawn, Vince Zampella, sagde sidste år at 2016 ville være et stort år for Titanfall-serien, så en 2016 udgivelse lyder ikke urealistisk.
Det første spil i serien kom til PC og Xbox One, og efterfølgeren vil følge op på de samme platforme samt komme for første gang til Playstation 4.