For næsten to år siden kunne vi fortælle, at Amy Hennig, der længe havde været creative director for den kendte spilsere Uncharted, nu lagde serien fra sig og sagde farvel til Naughty Dog. Rygterne var mange om grundene bag hendes afsked med Naughty Dog - firmaet som hun havde arbejdet for i et årti - men det blev aldrig rigtig klart, hvad der egentlig skete.
Dét, der dog om noget står klart, er den den massive indflydelse, Hennig har haft på den kendte og elskede Unchartedserie. Hun var med til at opbygge Uncharted helt fra bunden. Og derfor var fans noget chokerede, da det i 2014 stod klart, at Hennig altså ikke skulle være en del af holdet bag Uncharted-serien mere.
Hennigs stilling gik til Bruce Straley og Neil Druckmann, den fantastiske duo der også arbejde på det roste The Last of Us. Uanset hvad historien bag hendes opsigelse måtte være, så rækker både Straley, Druckmann og resten af holdet bag Uncharted 4 hånden ud og takker Hennig for alt, hun har givet til serien, gennem en hyldest i rulleteksterne i dette nye spil. Som man kan se på billedet fra Polygon, lyder takken således:
"With sincere and deep gratitude to AMY HENNIG for her contributions to the Uncharted franchise"
<bild></bild>