Er det her The Last of Us 2 i Uncharted 4?

Tekst: Katrine Baumgardt
Publiceret 2016-05-13

Okay, så hvis rygterne er sande, og vi tolker billedet korrekt, kan dette være en af de mest spændende Easter Eggs, vi er stødt på i et stykke tid.

I Uncharted 4's epilog-scener er det muligt at finde denne lille juvel af en plakat:

På plakaten er titlen delvist dækket, men med lidt god vilje, kan man sagtens se, at der bør stå "The Last of Us" med en undertitel nedenunder kaldet "American Daugthers".

Det dvælende spørgsmål er så, hvem er personen på billedet? Man kunne selvfølgelig antage, at det er vores alle sammens Ellie, men det, der taler imod dette, er, at eftersom Ellie er immun overfor sygdommen, hvorfor ville hun så have en gasmaske på? Andre har gættet på, at det er en gravid Ellie, vi ser, og at gasmasken derfor kan være nødvendig.

Inden du bliver alt for glad, er det også værd at lægge mærke til det meget lille logo i nederste højre hjørne på plakaten. Dette er Dark Horse logoet, og det er dem, der står bag tegneserien baseret på The Last of Us. Med udgaven kaldet "American Dreams", som du kan se et billede af nedenunder, krydsede The Last of Us nemlig ind på tegneserie-territoriet.

<bild></bild>

Så hvad er jeres tanker? Får vi en gravid Ellie at se, eller er det blot en teaser for det næste tegneserienummer?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage