Grand Theft Auto V er efterhånden ved at blive sådan en salgsgigant, at det er svært selv for det mest kyniske menneske ikke at trække på smilebåndet. Take-Two kunne i går fremlægge deres årlige finansresultater, og her fremgår det at Grand Theft Auto V har sendt 65 millioner kopier til butikkerne.
For dem der ikke følger med, så betyder dette tal, at spillet har solgt yderligere 13 millioner kopier i det forgangne år.