Der er en Deus Ex-nedtælling i gang

Tekst: Claus Larsen
Publiceret 2016-05-20

I april oprettede Square Enix en hjemmeside for det kommende Deus Ex: Mankind Divided, som hed AugAware som indeholder propaganda imod at blive modificeret eller augmenteret som det hedder i spillets verden. I dag er der så sket en ny udvikling på siden, da det ser ud til at den er blevet "angrebet" af noget som hedder, "Augmented Rights Association".

Det betyder at siden nu har et nedtællingsur som dukker uregelmæssigt op. Dens nedtælling stopper om ca. 6 dage fra nu af, hvilket, ifølge kalenderen, er den 26. maj, klokken 15. Man må formode at der kommer en afsløring af en eller anden art den dag.

Det kommer desuden fra Square Enix at Deus Ex: Mankind Divided vil være spilbart i Square Enix's bås til E3.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage