Hard Reset: Redux udkommer til juni

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2016-05-21

Hard Reset udkom tilbage i 2011 på PC, og bliver nu udgivet i en ny, forbedret Redux-udgave til både PC, Playstation 4 og Xbox One.

Spillet var allerede grafisk imponerende tilbage i 2011, og den nye version ser kun endnu flottere ud. Et nyt våben, et cyber-katana, vil også være at finde i den opdaterede udgave samt en række nye fjender.

Hvis du har svært ved at vente med at hoppe ind i et kybernetisk univers hvor du skal hacke dig løs og slå fjender ihjel, kan du i mellemtiden læse vores anmeldelse af det originale spil, som vi kvitterede med et flot 8 tal.

Hard Reset: Redux kommer til alle platforme den 15 juni.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage