Resident Evil-stunt betyder at Kina bliver beskyldt for at sælge menneskekød

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-05-23

Ja, du har måske allerede kradset dig lidt i hovedbunden efter at have læst overskriften, og det er da en af de mere bizarre historier vi har bragt her på Gamereactor. Vi har tidligere set billeder fra både Call of Duty- og Assassin's Creed-serien finde vejen til mainstream-nyhederne som ægte billeder, men dette er alligevel en sag for sig.

For fire år siden besluttede udgiveren Capcom at lave et PR-stunt for Resident Evil, ved at forme kød som en menneskekrop. Som du kan se på billedet nedenfor ser det ret ulækkert ud, og er at de mere ekstreme PR-forsøg, der har været i spilbranchen. Dog har nogen nu brugt dette billede til at fortælle en lidt anderledes historie.

For nylig har der været rygter om, at Kina eksporterer dåser med menneskekød til det afrikanske marked forklædt som dyrekød. Oven på denne skandale delte en kvinde, Barbara Akosua Aboagye, følgende på Facebook:

Kan du se billederne til højre? Det er to af Eurogamers billeder fra Resident Evils PR-stunt. Desværre kendte de fleste der så disse billeder ikke til deres oprindelsessted, og derfor begyndte de at sprede sig som "bevismateriale". Hendes indlæg er indtil videre blev delte over 26.000 gang, og det tog ikke længe for indlægget at nå afrikanske nyhedsmedier som Msanzi Live og Daily Post. Selvfølgelig lavede de en historie om dette, som kun satte mere gang i anklagerne. Faktisk nåede sagen et så stort kogepunkt, at den kinesiske regering har udgivet en officiel meddelelse om sagen.

Den kinesiske regering fordømme anklagerne imod dem, og at de selvfølgelig intet har at gøre med eksport af menneskekød forklædt som dyrekød i dåser. Dog er historien også nået Zambias regering, og de siger at de selv vil undersøge sagen nærmere.

Det er nok ikke sidste gang at vi ser en sag som denne.

Herunder kan du se flere billeder fra PR-begivenheden, som lige nu bliver brugt som bevismateriale.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage