Ny Xbox One-opdatering er "på trapperne"

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2016-06-04

En ny opdatering til Xbox One er på trapperne, siger talsmanden Mike Ybarra fra Microsoft på Twitter. Som sædvanligt vil Preview-medlemmer få opdateringen først, før den bliver sendt ud til masserne.

Det var dog alt Ybarra sagde. Vi har ingen detaljer om hvad denne opdatering vil indeholde, omend Ybarra siger, at nok ikke alle funktioner vil ramme preview-udgaven, men istedet for blive udgivet direkte i den endelige version.

Det er endnu uvist, om det er den store jubilæums-opdatering (som også rammer PC), der er tale om. Denne opdatering blev nemlig afsløret til Microsoft's Build conference, hvor det blandt andet vil være muligt at afspille musik imens man spiller, ligesom i Xbox 360-dagene, samt Cortana også vil få sin entré på Xbox One.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage