Watch Dogs 2 bliver officielt afsløret senere i dag med en ny trailer lige før spillet bliver fremvist ved E3, men nu har vi allerede to vigtige stykker information - hvor spillet foregår, samt hvornår det udkommer.
Denne information kommer via en banner-reklame, som gik live ved en fejl hos IGN, før den meget hurtigt blev taget ned igen. Før dette blev der dog taget skærmbilleder, som afslører at San Fransisco er byen vi skal hacke i, såvel som en udgivelsesdato d. 15 november i USA.