Kinect blev ikke nævnt med ét eneste ord til Microsoft E3-briefing. Mange har længe spekuleret i at Microsoft helt har opgivet den bevægelsesfølsomme sensor til Xbox-konsollen, og hvis nogen skulle være i tvivl, så er det sidste søm vist blevet hamret i kisten nu.
For nævnt et godt stykke nede i annonceringen af Xbox One S, den nye og slankere udgave af Microsofts konsol, finder man denne detalje: Xbox One S har ingen port til Kinect.
"Additionally, in order to make the Xbox One S as compact as possible and make all of these updates, we removed the dedicated Kinect port from the back," lyder det i teksten.
Hvis du er blandt de få, der stadig bruger Kinect med din Xbox One, og har du tænkt dig at købe den nye S-model, så fortvivl ej. Man kan tilslutte Kinect til den Xbox One S via en særlig adapter - og den adapter kan fås gratis. Det kræver bare at man har både den gamle Xbox One, den nye Xbox One S, samt en Kinect.
Der er flere detaljer på Xbox.com