Microsoft er ret seriøse med forbindelsen imellem Xbox-platformen og Windows 10 PC, og dette har Xbox-chefen Phil Spencer valgt at slå fast endnu en gang, ved at afsløre til PC Gamer, at Halo 6 vil udkomme til Windows 10.
Denne afsløring kom som svar på, hvorfor Halo 5: Guardians ikke kommer til Windows 10. Her svarede Spencer, at han hellere vil kigge fremad, og bede udvikleren 343 Industries om at gøre deres fremtidige titler tilgængelige på begge platforme.