JRPG Caligula kommer til Playstation Vita i 2017

Tekst: Anders Baad Mai
Publiceret 2016-06-20

Playstation Vita har altid været effektiv til at levere en god JRPG, og nu finder en ny vejen til Amerika og Europa. Der er tale om Caligula, der burde lande digitalt i foråret 2017, med det originale japanske sprog.

"Atlus and Furyu are partnering once again to localize and release Caligula as a digital download title for the PlayStation Vita in the Americas AND Europe next spring. We'll have more details later, but we couldn't resist packing this surprise to close out E3!"

Caligula er en JRPG skrevet af Tadashi Satomi, manuskriptforfatteren bag populære titler som Persona, Persona 2: Innocent Sin og Persona 2: Eternal Punishment. Han arbejdede også på handlingen for Digital Devil Saga-spillene.

Ligesom i Persona-spillene, foregår Caligula i en skole, hvor du denne gang følger en gruppe på ni mænd og kvinder, der er fanget i en virtuel virkelighed kaldet "Mobius". Dit mål er at flygte fra denne virtuelle verden og finde tilbage til virkeligheden.

Caligula er sat til at udkomme på Playstation Vita d. 23 juni 2016 i Japan, med en kvartal 1 2017 udgivelsesdato for Amerika og Europa.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage