Det burde ikke komme som en overraskelse, at Ed Boon, skaber og producer af Mortal Kombat-serien, også elsker gyserfilm. I de sidste to Mortal Kombat-spil er vi blevet forkælet med gæstestjerner såsom den halvulækre Xenomorph fra Alien, den ugudelige Leatherface fra The Texas Chainsaw Massacre, gode gamle Freddy Krueger fra Nightmare on Elm Street, den skrækkelige Jason Vorhees fra Friday the 13'th og Predator fra Predator.
Dette fik Game Informer til at spørge ham, om NetherRealm Studios ikke var interesserede i at lave et kampspil udelukkende med karakterer som disse, og det viser sig, at der rent faktisk er en chance for, at det sker:
"Yes, yes! You know, as we've been accumulating them, that idea has been coming up more and more frequently. You brought it up and a few other people have brought it up like 'why don't you do a horror movie fighting game?' Maybe one day we'll do it."
Det er selvfølgelig en ret så appetitvækkende ide, som vi bestemt håber, en dag vil blive virkelig. Boon afslørede derudover, at der med stor sandsynlighed også vil være gæstestjerne i Injustice 2, eftersom Scorpion var den mest downloadede af alle i det første spil.