Bethesda: Derfor bliver Skyrim Remastered kun gratis for PC-spillere

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2016-06-23

I en æra af spil der bliver remastered, afslørede Bethesda under E3 at vi ville se en ny og forbedret udgave af The Elder Scrolls V: Skyrim. Udover dette vil PC-ejere der ejer grundspillet samt alle udvidelser få denne udgave gratis, mens konsolejere af de tidligere spil bliver nødt til at punge ud for at få fingrene i den nye version.

Bethesda har idag forklaret, at grunden til at PC-ejerne får udgaven gratis, er fordi PC-udgaven allerede kan få modifikationer, der kan få spillet se ud som den nye Remaster-udgave, samt installere modifikationer - hvilket vil være en helt ny funktion for Skyrim på konsollerne.

På PC'en er det ikke Bethesda selv der betaler for opmagasineringen af modifikationer, som det er tilfældet på konsollerne. Konsolversionen vil altså løbende koste penge for udvikleren, så det er klart at de ønsker at få dækket deres udgifter.

Twitteren Serpent Monkey spørger mindre pænt på Twitter, om konsolfolket også får en gratis opdatering ligesom PC-folket, hvor svaret er nej, med forklaringen i et andet Twitter-indlæg, at det er fordi konsolspillet er på en ny platform, mens PC'en jo reelt er den samme.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage