"Did i ever tell you the definition of insanity?". En af de bedste og mest mindeværdige ting ved Far Cry 3, var spillets karismatiske og fuldstændig vanvittige skurk, Vaas. En karakter der blev vækket til live af den canadiske skuespiller, Michael Mando, der både lagde stemme og ansigt til karakteren og som også er at finde i Netflix-serien, Better Call Saul.
Nu vil Mando snart også kunne opleves på det store lærred i MCU, da han er sat til at medvirke i den kommende Spider-Man film, Spider-Man: Homecoming. Det er Hollywood Reporter der skriver, at han er blevet del af filmen.
Udover Mando medvirker Robert Downey Jr., Marissa Tomei, Michael Keaton som skurken, Logan Marshall-Green og selvfølgelig Tom Holland som Spider-Man.
Det vides endnu ikke hvilken rolle Mando vil spille.