L.A Noire var en gigantisk succes for udvikleren Team Bondi, og efter splittet med Rockstar gik udvikleren i gang med et nyt spændende projekt kaldet Whore of the Orient i samarbejde med firmaet KMM. Dog har der været meget stille omkring projektet i lang tid, og via et nyt podcast fortæller spillets producer, Derek Proud, at projektet er blevet nedlagt.
Derudover afslørede Proud, at Team Bondi er blevet lukket som studie, så forvent ikke mere fra holdet desværre.