PS4 NEO og Scorpio kan skabe problemer for almindelige versioner af spil

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-06-27

PlayStation 4 NEO og Project Scorpio fra Microsoft repræsenterer et paradigmeskifte indenfor spilbranchen, nemlig at disse producenter er ved at overgå til en model hvor konsolversioner udkommer hyppigere, præcis ligesom Apples metode med iPhone og iPad. Dette har mange fordele, men nu har en udvikler udtalt sig om de potentielle ulemper.

Både Microsoft og Sony påstår nemlig, at Scorpio og NEO tilhører samme platform som deres forgængere, og derfor vil Xbox One kunne køre Scorpio-spil, og en PS4 vil kunne køre NEO-spil. Dette mener Arran Seaton fra Monothetic Games kan skabe problemer for den mindre PS4/Xbox One-udgaven af disse titler, for udvikleren vil altid udvikle til den kraftigste platform.

Seaton siger, at ideelt set vil disse versioner fungerer ligesom grafikindstillinger på en PC, men at der er en frygt for at almindelige PS4/Xbox One-versioner vil blive glemt, og derfor ikke køre lige så stabilt som tidligere.

Project Scorpio udkommer sent i år 2017, hvorimod flere separate rapporter antyder, at Sonys PS4 NEO udkommer senere i år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage