Kina forhandler nu Warcraft-øl

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-06-29

Warcraft-filmen er den bedst sælgende internationale film i Kinas historie, og universets popularitet vokser fortsat stødt på alle leder og kanter - endda også på uventede fronter. Såsom alkohol.

Det kinesiske bryggeri Tsingtao har nemlig afsløret, at de har produceret en række nye dåser der er udsmykket med helte fra Warcraft-filmen. Collector's Society-brugeren Revan tog et billede af den ene tilgængelige udgave, som har Durotan på.

Derudover kan brugeren bekræfte, at også mennesket Lothar har fået sin egen kasse, og at øllen er Tsingtaos klassiske 1903 Lager.

Man skal virkelig være vild med Warcraft for bestille disse dåser hjem, men Tsingtao forhandles faktisk flere steder i USA, så det kan være at de kan bestilles?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage