Tre velkendte veteraner fra den svenske spilindustri har annonceret oprettelsen af Fast Travel Games - et nyt studie der fokuserer på at lave VR-spil. Trioen består af Oskar Burman (CEO), der indtil for nyligt var studio manager hos Rovio Sweden, og før det har han arbejdet på flere store studier såsom EA Easy Studios og Avalanche Studios. Det andet medlem er Kristoffer Benjaminsson (CTO), der var senior development director hos Frostbite Labs og tidligere CTO hos Easy Studios og lead programmer ved EA DICE. Det tredje og sidste medlem er Erik Odeldahl (creative director), som har ti års erfaring fra EA DICE og var senest design director på Mirror's Edge Catalyst.
"We feel that VR offers limitless opportunities, and that it's inherent qualities make it perfectly suited for storytelling and socially rich experiences. We're looking to define a new genre of games for VR. Our games will focus strongly on narratively rich worlds full of possibilities for exploration and social gameplay, where players can cooperate, share worlds and experiences, and play together."
Dette sagde Oskar Burman om det nye studie. Trioen får støtte og råd fra flere veteraner i industrien såsom Mojang, Paradox, Avalanche og Microsoft. De har fået deres første økonomiske støtte fra blandt andet Sunstone Capital - en velkendt investor i den svenske spilindustri.
Vi forventer at høre mere om firmaet og deres projekter i de kommende måneder!
<bild></bild>