Insomniac's Spider-Man er sat i sit eget univers

Tekst: Katrine Baumgardt
Publiceret 2016-07-01

Dette kommer måske ikke som nogen overraskelse for mange af jer, men nu har vi altså fået det bekræftet. Insomniacs kommende PlayStation 4-eksklusive Spider-Man-spil er sat i sit eget univers og vil altså ikke hænge sammen med nogen film eller nogen etableret baggrundshistorie.

Bekræftelsen kommer fra Insomniacs egen Twitter-profil, hvor de svarer på en fans spørgsmål. De berører også, hvilken type Peter Parker, de gerne vil afbillede i spillet:

"It is it's own game and universe. Not tied to the movie. We're going with a more experienced Peter Parker."

I et andet tweet afslører de, at de har arbejdet på spillet i mere end et år på nuværende tidspunkt. Selvfølgelig håber vi, at dette spil vil gøre for Spider-Man, hvad Batman: Arkham Asylum gjorde for Batman. Vi krydser fingre!

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage