Battlefield bliver til en tv-serie

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2016-07-12

Hollywood har flere gange forsøgt at gøre populære spilserier til film, med blandet succes. Men ingen har forsøgt sig med at lave tv-serier bygget over spil, i hvert fald ikke før nu.

Men nu er der en tv-serie baseret på det populære krigsspil Battlefield i støbeskeen. Det skriver The Hollywood Reporter. Sitet fortæller at Paramount Television og Anonymous Content er gået sammen om at sikre tv-rettighederne til Battlefield-serien, og skulle være blevet enige med Battlefield-udgiveren EA om de første detaljer.

Amy Powell, præsident for Paramount TV, siger at "EA's Battlefield has an incredibly dynamic narrative, coupled with a loyal fan base, which will allow us to bring this exciting and unique property to the small screen. We look forward to working with EA and Anonymous Content and thank Michael Sugar for his tenacity in bringing us this exciting project."

Det er for tidligt at sige noget om hvilket Battlefield-spil, tv-serien eventuelt kommer til at bygge på. Det kommende spil i serien, Battlefield 1, foregår under Første Verdenskrig. Det første spil i serien foregik under Anden Verdenskrig, og siden da har Battlefield også været forbi Vietnamkrigen, nutidige slagmarker, og en fremtid med kamprobotter og laservåben. Hvilken kanal, der potentielt vil vise Battlefield-tv-serien, ved vi heller ikke endnu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage