Nyt system i World of Warcraft straffer folk med en grim mund

Tekst: Mikael Jensen
Publiceret 2016-07-13

I et onlinespil med så mange spillere som World of Warcraft, er det uundgåeligt ikke at støde ind i en person, der bruger tasterne på tastaturet til at skrive alt andet end noget konstruktivt.

Dette er Blizzard nu trætte af, og tilføjer et såkaldt "penalty system"- et program, der går ud på, at det bliver muligt at rapportere folk der ikke er i stand til at føre en konstruktiv samtale i det populære onlinerollespil.

Enhver rapport vil blive set på manuelt af ansatte, for at undgå misbrug. Hvis en konto vil blive betegnet som uegnet, vil spilleren ikke kunne skrive i de generelle chat kanaler, og raids, dungeons, og battleground-kanaler vil heller ikke være muligt for den straffede at føre en samtale i.

Første gang en person vil blive ramt af denne straf, vil den første gang vare 24 timer, og derefter vil straffen blive fordoblet for hver gang brugeren glemmer at bruge sine skrivekundskaber fornuftigt.

Folk der har denne straf vil selvfølgeligt stadig kunne skrive privat med sine venner, lave grupper samt tilmelde sig almindelige battlegrounds.

Funktionen vil blive introduceret i den kommende opdatering, der vil gøre spillet klart til World of Warcraft: Legion-udvidelsen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage