Ingen Xbox-pressekonference på Gamescom i år

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2016-07-14

Microsoft har løftet sløret for deres planer for Gamescom 2016, og modsat sidste år tæller de planer ikke en pressekonference.

Men Konsolfabrikanten er stadig til stede på den store tyske spilmesse, og har demoer af Forza Horizon 3, Gears of War 4, Halo Wars 2, ReCore og Sea of Thieves med sig. De viser også ID@Xbox-titler som det særdeles lovende We Happy Few, Everspace og Cuphead.

Sidste år benyttede Microsoft deres Gamescom-pressekonference til at afsløre Halo Wars 2, gameplay fra Crackdown 3 og en udgivelsesdato for Quantum Break.

Udover deres messestand har Microsoft også planer om noget, de kalder 2016 Xbox FanFest på Gamescom, men det er der ingen detaljer ude om endnu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage