Med kun tre måneder til lanceringen af PlayStation VR er interesserede PlayStation-ejere begyndt at stille spørgsmål som de mangler svar på. Blandt de spørgsmål er hvorvidt man skal have PlayStation Move og Aim-controllere for at spille PSVR-spil.
PSVR kommer til at koste €400, så folk vil selvfølgelig gerne vide om de også skal købe Move-controllere, eller om de kan bruge den almindelige DualShock 4-controller med de spil, der udkommer til virtual reality-platformen.
Og det spørgsmål har Sony givet to forskellige svar på i denne uge. Tidligere på ugen sagde de til Eurogamer, at "all PlayStation VR titles will support DualShock 4 controllers. However some game experiences will be enhanced with the use of peripherals such as Move or the recently announced Aim controller."
Men piben har fået en lidt anden lyd over for the <a href= "http://www.theverge.com/2016/7/14/12187152/sony-all-playstation-vr-games-will-support-dualshock-controllers">The Verge</a>, hvor det nu kun er "nearly" alle PSVR-spil, der kan bruge Dualshock 4:
"Nearly all PlayStation VR titles will support DualShock 4 controllers, and several games will deliver an enhanced experience that further immerses gamers with the use of peripherals such as Move or the recently announced Aim controller. There will be a limited number of titles that require Move controllers."
Altså skal man nok kigge ekstra godt efter på æsken, inden man køber spil til PlayStation VR, så man er sikker på om man har det nødvendige grej.
PlayStation VR udkommer i Europa og Nordameria den 13. oktober.