Særlig udgave af South Park med fjernstyret bil

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2016-07-21

Ubisofts kommende South Park: The Fractured but Whole får sig lidt af en collector's edition. Ubisoft har ikke selv gjort et stort nummer ud af den endnu, men en Twitter-bruger ved navn Wario64 har fundet Amazon-link med en særudgave af spillet, der udover spillet i steelbook-æske også indeholder en fjernstyret Cartman/The Coon-bil.

Prisen på pakken er heftige $190, og den er tilsyneladende Amazon-eksklusiv. Indtil videre er det kun den amerikanske udgave af Amazon, der lister denne særudgave af spillet, og det lader ikke til at den kommer til Europa.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage