Nej, No Man's Sky er heldigvis ikke blevet forsinket endnu en gang, men desværre skal spillere på PC dog vente lidt længere end PS4-folket i denne omgang. Spillets officielle hjemmeside kan nemlig afsløre, at det udkommer på PC d. 12 august.
Det er altså to dage efter den europæiske PS4-udgivelse. Det er nu ikke så længe, men samtidig er det også et irritationsmoment for ængstelige PC-spillere.