I forbindelse med udgivelsen af NES Classic senere på året, så har Nintendo løftet sløret for et nyt officielt kompendium kaldet Playing With Power, som undersøger 17 af de mest klassiske spil på konsollen.
Bogen vil tage fat på spil som Super Mario Bros. 3, Donky Kong og The Legend of Zelda. Der er desuden interviews og kommentarer fra folk der har arbejdet på spillene, såvel som uddrag fra klassiske Nintendo Power-artikler.
Bogen ligner vigtigst af alt én stor NES-kassette, og kan forudbestilles hos Amazon. Den udkommer d. 18 november.