Rygte: Nintendo NX er meget billigere end folk forventer

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-07-27

I går dukkede det hidtil mest konkrete rygte omkring den kommende Nintendo NX op, der påstår at konsollen i virkeligheden er en håndholdt, samt en stander til dit TV, der gør at spillene virker både på farten og i hjemmet.

Det lader til at rygtet har fået flere til at kravle frem fra skyggerne, og nu påstår et nyt rygte at vide mere om en anden, altafgørende del af NX, nemlig prisen.

Ifølge den nye rapport, der ligeledes er dukket op flere steder fra flere uafhængige kilder, vil Nintendo NX ikke bare være billig, men "meget billigere end folk forventer". Hvis dette er rigtigt lader Nintendo til at sigte efter det samme brede publikum som med Wii, som blev sat til salg i Danmark for bare 1800 kroner tilbage i 2006, og som endte med at sælge over 100 millioner konsoller verden over.

Dog påstår én kilde at have prøvet konsollen, og var ikke synderligt imponeret. Vi afventer stadig en dato hvor Nintendo vil løfte sløret for konsollen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage