No Man's Sky er en af de mest ansete spiludgivelser i år, og et af de store trækpunkter ved spillet er udsigten til uendelig udforskning af universet. Målet med spillet er selvfølgelig at nå universets midte, men spørger man en ny fan der har været så heldig at få fat på en kopi af spillet, så tager det ikke så lang tid som folk tror.
Brugeren hedder daymeeuhn, og via et længere indlæg på Reddit, som selvfølgelig er fyldt til randen med potentielle spoilers, forklarer han at spillet kan færdiggøres på cirka 30 timer.
Åbenbart støder man på en opgradering der gør alting hurtigere og lettere at finde, og derfor er der ganske kort til målstregen. Brugeren påstår desuden at have lavet mange af de ting som spillet kan tilbyde, men der er ingen måde at bekræfte hans historie på.