Hvis du er fan af Yakuza-serien der er udviklet af SEGA, så har vi nogle gode nyheder til dig. Under et nyligt livestream sagde SEGA's producer Toshihiro Nagoshi nemlig, at når nu serien har nydt godt af kommerciel succes i Asien, så overvejer udgiveren af lave PS4 remakes af Yakuza 2, 3, 4 og 5. Selvfølgelig er dette ikke officielt bekræftet, men siden disse udtalelser kommer direkte fra produceren, så er der en god chance for at planen vil gå igennem.
Om så det vestlige marked vil indgå i udgivelsesplanerne vides ikke, men for nylig er Yakuza blevet gratis via PlayStation Plus, så måske forsøger SEGA at forøge seriens popularitet i vores del af verden?