Ghostbusters, det seneste spil som er blevet lavet i kølvandet på den nye film, kan man ikke ligefrem kalde et mesterstykke som vores anmeldelse også antyder. Vi havde dog ikke regnet med at studiet, Fireforge Games, var blevet tvunget til at lukke og slukke pga. spillet havde solgt dårligt. Ifølge Kotaku meldte Fireforge sig konkurs den 15. juli i sidste måned, da de ikke kunne tilbagebetale en gæld på 12 mio. dollars.
Firmaet tog dette skridt kun 3 dage efter spillet udkom. (spillet udkom den 12. juli) Man kan derfor med en hvis sikkerhed konkludere at det er spillets dårlige salg som har fået glasset til at flyde over. Det er dog også et fakta at spillet er ret dårligt og at det blev udviklet på kun 8 måneder, så det kunne udkomme sammen med filmen.
Faktisk tyder noget på at Fireforge Games har været ret uheldige. Firmaet blev oprettet i Irwine, Kalifornien i 2011, af den forhenværende Blizzard-ansatte, Tim Campbell og har siden forsøgt at udvikle to MOBA agtige spil, dog uden at nogen af dem har ført til en udgivelse. En af disse, et spil med kodenavnet Zeus, skulle være blevet udgivet af hardware firmaet, Razer. Det andet spil med Kodenavnet Atlas, blev betalt af det kinesiske udgiver Tencent, som også ejede 37% af aktierne. Derudover var Fireforge rodet ind i et sagsanlæg med det private firma, Productions Min, og som er ejet af Razers direktør, Min-Liang Tan.
Tan påstår at Fireforge ikke levede op til aftalen omkring udviklingen af spillet Zeus og at de brugte de penge de havde fået til Zeus, til at arbejde på Atlas med Tencent. Fireforge derimod påstår at de først begyndte at arbejde på Atlas da Razer ikke levede op til sine økonomiske forpligtelser. Sagen står stille ligenu, da konkursbegæringen først skal afsluttes.
Fireforges direktør, Tim Campbell har ikke udtalt sig om den noget indviklede sag indtil nu.