Godt nok er der i forvejen mange fede kostumer i Overwatch, men nu lader det til at karaktererne vil iføre sig olympiske kostumer i anledning af de kommende Olympiske Lege i Rio. Livestream-personligheden Laced Up Lauren har nemlig offentliggjort et billede, hvor man kan se karaktererne iført nye kostumer, hvor blandt andet Lucio har fodboldtøj på, Tracer har atletisk udstyr på, Soldier: 76 har golftøj på og meget mere.
Forvent derfor en opdatering om ikke alt for længe, men vi afventer stadig en officiel bekræftelse fra Blizzard.