Xbox One S er over os, og selvom Microsoft fortalte meget om konsollen ved selve afsløringen på E3-scenen i juni, lader der alligevel til at være en del overraskelser. Tekniknørderne ovre hos Digital Foundry har nemlig haft fat i konsollen, og kan konstatere at den har en hurtigere GPU, der resulterer i en mærkbar teknisk opgradering af visse Xbox One-spil.
En almindelig Xbox One har 853MHz, hvorimod en Xbox One S har en overclocked version der giver 914MHz. Derudover har den bedre ESRAM-båndbredde, og det har gjort at flere spil enten har en højere billedehastighed, eller ikke lider så meget under screen tearing.
Microsoft selv har sagt:
"We also decided to make the extra six per cent available to all titles. So some games (ones that utilise dynamic resolution and/or unlocked framerates) may see a very minor performance improvement. Our testing internally has shown this to be pretty minor, and is only measurable on certain games, so we didn't want to make it a 'selling point' for the new console."