Der er vist ingen tvivl om at Battlefield 1 er ganske populært, men EA forventer også at spillet kan præstere rent økonomisk når det udkommer d. 21 oktober på PC, PS4 og Xbox One.
For nylig afholdte firmaet nemlig deres faste kvartalsmøde med investorer og presse, og her afslørede firmaets CFO, Blake Jorgensen, at spil i Battlefield-serien traditionelt set sælger omkring 15 millioner kopier, og de forventer at Battlefield 1 vil sælge lidt under det, men at populariteten vil vokse sig større, og at det til sidst vil sælge mere.
Derudover afslørede EA at det første Titanfall, der udkom på bare Xbox One og PC, solgte lidt over syv millioner enheder, og derfor forventer EA at Titanfall 2 vil sælge imellem otte og ni millioner, da spillet også er tilgængeligt på PS4 denne gang.
Er dette realistiske tal?