Den fangede Articuno i Pokémon Go er ikke godkendt

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-08-03

For nylig kunne vi rapportere, at den første legendariske Pókemon var blevet fanget i Pokémon Go, i form af Articuno. Nogle mennesker viste sig kort efter på Facebook og Reddit med deres Pokédex, og påstod at også de havde fanget den legendariske isfugl fra den første generation. Men dette har vist sig at skurre lidt i ørene på udvikleren Niantic Labs, der nu afviser at have gjort det muligt for trænere at fange legendariske Pokémon.

En talsperson for firmaet har sagt at denne Articuno "ikke er fra Niantic". Via et interview med Geek.com fortæller han at der enten er tale om et fupnummer, eller at nogle har hacket spillet. Niantic har derudover afsløret at de undersøger sagen, for i øjeblikket er der ingen svar.

Kaitlyn Covey har en Articuno, og fremviste den under et Q&A Livestream. Spilleren påstod at have modtaget den som en gave fra Niantic for at hjælpe med en teknisk fejl.

Hvem fortæller sandheden?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage