Engang for længe siden blev en TV-serie baseret på Microsofts populære Halo-spil annonceret, og selveste Steven Spielberg var involveret. Siden da er serien røget ind og ud af rygtemøllen. Sidste år kom det frem, at Showtime angiveligt stadig skulle arbejde på den, men meget andet er der ikke kommet ud af oplysninger fra nogle officielle kanaler - Før nu! En bruger spurgte nemlig Phil Spencer på Twitter om projektets status, og Phil svarede blot: "Alive!"