Pokémon Go bliver sagsøgt

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-08-08

Pokémon Go har været fast inventar i overskriften i verdens nyhedsmedier i den seneste tid, og udvikleren Niantic Labs har både været genstand for beundring og kontrovers. Nu står udvikleren dog overfor endnu en udfordring, og det er et søgsmål i USA.

Ifølge Bloomberg vil Niantic Labs og Nintendo blive trukket i retten for at overtræde loven om ulovlig indtrængen på privat ejendom. Åbenbart er de to firmaer skyld i de mange sager om ulovlig indtrængen der er sket i USA siden spillet udkom, og søgsmålet sker derfor på vegne af alle de amerikanske borgere hvis ejendomsret er blevet overtrådt. Søgsmålet indebærer desuden også offentlige institutioner såsom kirkegårde og museer.

Hverken Niantic eller Nintendo har kommenteret på sagen endnu, men Ryan Morrison har sagt til Bloomberg, at der er tale om over 200 søgsmål, og hvis retten accepterer sådan en sag, så vil det være et forfærdeligt slag for AR-teknologi i det hele taget.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage