Det er lykkedes for flere at få fat i en udgave af No Man's Sky før dets egentlige udgivelse, og det har ført en masse snak med sig. Så meget, at Sean Murray har været nødsaget til at komme med en udtalelse. Murray har understreget, at den udgave som disse folk har spillet, ikke er det færdige spil, og den dag-et patch, som spillet modtager vil have en masse nye funktioner og rettelser. Og det er ikke løgn!
Hello Games har afsløret patch-noterne for denne opdatering som er klar, når man starter spillet op første gang, og listen af de nye tiltag er lang:
• The Three Paths - Der er nu tre unikke "veje", man kan følge i spillet. Man er nødt til at starte spillet med et nyt save med patchen, da tidligere valg har stor indflydelse på, hvad man ser og oplever senere i spillet.
• The Universe - Vi har ændret reglerne for den algoritme som genererer universet. Planeter er blevet flyttet. Miljøerne har fået ændret deres biomer. Galakser har ændret form. Alt sammen for at skabe større variation tidligt i spillet. Galakserne er nu op til ti gange større.
• Diversity - Væsener er nu mere forskellige i forhold til økologi og densitet på planeterne.
• Planets - Vi har tilføjet døde måner, lav atmosfære og ekstremt farligere planeter med blandt andet sne- og sandstorme.
• Atmosphere - Rummets nat og dag himmel er nu fire gange mere varieret på grund af det nye atmosfæresystem, hvilket bryder lyset mere præcist og skaber mere intense solnedgange.
• Planet rotation - Efter spiltest er det blevet klart, at spillere har svært ved at tilegne sig til dette, så dets effekt er blevet yderligere nedsat.
• Terrain generation - Der er nu mulighed for grotter op til 128 meter. Geometriske anamolier er blevet tilføjet. Undervands-erusion fører nu til en mere interessant havbund.
• Ship diversity - En større diversitet af skibe opstår per stjernesystem er nu til salg. Last og installeret teknologi varierer mere og skibene har mange flere unikke funktioner.
• Inventory - Skibenes inventory er nu fem gange større. Dragters inventory er nu 2.5 gange større per rum. Dette opfordrer til mere udforskning og giver frihed fra starten af. Vi øger højst sandsynligt dette i en senere opdatering for folk i de sene spilfaser, hvilket vil tillade mere handel.
• Trading - Handel er nu mere omfattende. Stjernesystemer og planeter har deres egne behov og ønsker. Opmærksomhed med dette fører til mere succesfuld handel. Vi arbejder stadig på at indrette dette efter, hvordan hver spiller, spiller. Alle handelsværdier er blevet balanceret over hele galaksen. De svage punkter, som folk kunne udnytte, er blevet fjernet.
• Feeding - Væsener har nu deres egen diæt baseret på klima og deres planet. At fodre dem korrekt vil give forskellige resultater for forskellige arter. Alt fra arbejdsdyr til livvagter eller kæledyr.
• Survival - Genopladning af farebeskyttelse kræver sjældne ressourcer, hvilket gør shielding shards brugbare igen. Storme kan være dødelige. Farebeskyttelses- og dragtopgraderinger er blevet tilføjet. Væsker er ofte mere farlige.
• Graphical effects - Lysets og tekstureres opløsning er blevet forbedret. Skyggernes kvalitet er blevet fordoblet.
• Balancing - Flere hundrede opgradering har fået deres stats ændret (hovedsageligt exo-suit og skib, men også våben), nye opgraderinger er blevet tilføjet.
• Combat - Auto-sigte og våbensigte er blevet omskrevet til at føles mere blødt, men mere fast, når det er nødvendigt. Sentinels er nu opmærksomme på hinanden, hvis de ikke er blevet håndteret hurtigt. Quad og Walker AI er nu mere udfordrende. Selv jeg har problemer med dem.
• Space Combat -Avanceret teknikker er blevet introduceret, som bremse-drifting og kritiske slag. Dusørmissioner og større kampe kan nu opstå. Frekvensen af piratangreb er blevet øget, og deres sværhedsgrad kommer an på din last.
• Exploits - Uendelig udnyttelse af warp cells og sjælne ressourcer er blevet fjernet. Folk som udnyttede dette, ødelagde spillet for dem selv, men folk er mærkelig og kan ikke styre sig.
• Stability - Bygningers fundament er blevet forstærket på større planeter
• Space Stations - Interiøre er nu mere varieret med barer, handel, værelser og hydrophonic laboratorier.
• Networking - Tilføjet evne til at scanne systemer, som andre spillere har opdaget, hvilket øger sandsynligheden for sammenstød. De fremgår på Galactic Maps.
• Ship scanning - Man kan nu scanne for point of interest fra sit skib. Bygninger genererer tidligere og viser sig fra skibet.
• Flying over terrain - Pop-in og skygge artefakter er blevet reduceret. Generering-hastigheden er blevet fordoblet.
• Writing - The Atlas Paths er blevet omskrevet af James Shallow (Deus Ex forfatter) og mig (Sean Murray). Jeg mener den taler til det overordnede tema omkring spillernes frihed nu. Tekster tidligt i missioner er blevet omskrevet, så flere forskellige slutninger er mulige.
Som om det ikke var nok, så arbejder de også på fremtidige opdateringer. De vil tilføje muligheden for at bygge baser og ens egne store rum-fragtskibe. Grafikken vil også blive forbedret løbende.
Det er en meget lang liste, som forhåbentligt vil få spillet til at leve op til vores forventninger. Vi arbejder på højtryk på vores indtryk, og de vil være at finde, så snart de er klar.