Vi har hørt tonsvis af rygter om den nye, kraftigere PlayStation 4-model, der lige nu går under navnet NEO, og indtil videre har de talløse rygter både omhandlet maskinens specifikationer, samt hvornår maskinen ender på butikshylderne. Ingen af disse rygter har dog været så konkrete som dette.
Det franske nyhedsmedie Gameblog påstår nemlig nu, at PlayStation 4 NEO bliver afsløret ved en stor begivenhed i New York d. 7 september. Gameblog har før både haft ret og taget fejl, men næste måned er tidligere blevet nævnt som et potentielt afsløringsvindue for konsollen. Sony har dog endnu ikke bekræftet eller kommenteret på rygtet.
Sony gjorde præcis det samme i 2012, hvor de afslørede PlayStation 4-konsollen ved en særlige begivenhed i lige præcis New York.
Hvis rygterne viser sig at være sande, så vil både Sony og Nintendo afsløre nye konsoller i september. Hvilken en ser du mest frem til?