Efter tonsvis af lækagesager, der både har fortalt meget om maskinens indmad, samt hvornår vi kan forvente den på butikshylderne, har Sony endelig svaret igen.
Efter tonsvis af rygter, så har Sony endelig bekræftet at PlayStation vil afholde en særlig begivenhed d. 7 september i New York, som bekræfter en ny rapport. En invitation har nået udvalgte medlemmer af pressen, og der står ganske enkelt:
"We hope to see you there, and we can't wait to share details with you about the PlayStation business."
De afslører altså ikke noget konkret, men det antages kraftigt at det er her at PlayStation 4 NEO endelig bliver afsløret for omverdenen. Hvis rygterne viser sig at være sande, så vil konsollen udkomme midt i oktober sammen med PlayStation VR.
Vi er spændte på om hvorvidt konsollen ligger tættere på Microsofts Project Scorpio i forhold til hestekræfter.