Med forudbestillingen af No Man's Sky medfølger en kode til et særligt fly, men måske skal man lige vente lidt inden man indløser den. Flere har i hvert fald rapporteret om en potentielt spil-ødlæggende bug.
Det medfølgende fly har en hyperdrive-motor installeret med det samme, hvilket ellers normalt er noget man skal gennemgå en tutorial for at få fat i. Flere har meddelt, at hvis man indløser koden, inden denne tutorial er færdig, skipper spillet den del, hvor man modtager et blueprint, som forklare hvordan man konstruere en hyperdrive.
Det er derfor måske en god ide at gennemføre introduktionen, inden man indløser sin kode, hvis man vil undgå at strande på en planet - i hvert fald indtil problemet er blevet fikset.