Pokémon Go er den hurtigst voksende trend i Danmark de sidste 8 år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-08-12

Pokémon Go er populært, det kan der vist ikke herske nogen tvivl om, og efter både at have tjent $200 millioner på sin første måned, og være blevet downloadet hele 100 millioner gange, så fortsætter populariteten kun med at stige og stige. Spillet er ikke en gang ude i alle planlagte territorier.

Men hvordan forholder det sig med spillets popularitet herhjemme? Ifølge en ny undersøgelse fortaget af Cuponation, der sammenligner søgevolumen på forskellige populære emner og begivenheder i Danmark, er spillet faktisk den mest voksende tendens i otte år.

Figuren herunder viser at Pokémon Go ikke bare er mere populært end andre medietrends som Game of Thrones og GTA, men slår søgninger relateret til Barack Obama omkring præsidentvalget i november 2008, og da iPhone 5 ramte det danske marked i september 2012.

Udvikleren Niantic Labs har udtalt, at de arbejder på en række forskellige udvidelser og opdateringer til spillet, men vil ikke afsløre noget konkret endnu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage