Der har været meget, meget stille omkring Kingdom Hearts III i en længere periode, og vi antager at det er fordi at Square Enix lige nu har travlt med at få Final Fantasy XV ud af døren.
Dog lader det til at 2017 kommer til at stå i Kingdom Hearts' tegn.Under en nylig Kingdom Hearts-koncert kaldet "First Breadth" gik seriens skaber, Tetsuya Nomura, nemlig på scenen, og sagde at han og Square Enix har "store planer" for seriens 15 års jubilæum næste år.
Hvad der menes med vides ikke præcist, men man kunne forestille sig at det indebærer udgivelsen af et nyt kapitel i serien?