PlayStation har inviteret til en stor pressekonference i New York d. 7 september, og der vil de efter al sandsynlighed afsløre PlayStation 4 NEO. Hvis det viser sig at være rigtigt, så vil en række udviklere sikkert være til stede for at demonstrere maskinens kræfter. Kunne Rockstar være i blandt dem?
Dette tyndbenede rygte kommer fra branche-insideren Tidux, der har skrevet en kryptisk besked via Twitter.
Her skriver han et guitar-ikon, et stjerneikon efterfulgt af hashtagget #PSM, som flere har brugt som PlayStation Meeting.
Ja, det er meget tyndbenet lige nu, så tag dette med et gigantisk gran salt. Men kunne det være nu at Rockstar endelig leverer nyt omkring Agent? De skylder jo Sony en eksklusiv titel.