Rygte: PlayStation 4 Slim afsløret

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-08-21

Da Sony for nylig afslørede at de vil afholde en stor PlayStation-begivenhed d. 7 september i New York, tænkte vi alle at begivenhedens hovedattraktion uden tvivl ville den rygtede PlayStation 4 NEO. Nu lader det til, at Sony alligevel har en overraskelse i ærmet, nemlig at NEO ikke er den eneste nye model som konsolgiganten har i sinde at udgive snart.

Det startede da Twitter-brugeren shortman82 tweetede et billede hvad der lod til at være en Slim-version af PlayStation 4-konsollen til flere kernepersoner i spilbranchen.

Han påstod at dette var et ægte billede af en PlayStation 4 Slim, og at den vil ankomme i butikkerne om bare få uger.

Et lignede billede begyndte derefter at dukke op på flere fora, hvor flere brugere ønskede at sælge sådanne modeller, på trods af at den endnu ikke er bekræftet officielt.

<bild></bild>

<bild></bild>

Vi afventer stadig en officiel bekræftelse fra Sony, men alt tyder på at dette er en af de store afsløringer ved PlayStation-mødet d. 7 september. Men hvad så med NEO?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage